Bliv vært
0 Kurv

Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser

Naturama

Museer

Træd ind i en sanselig fortælling om naturen på Naturama i hjertet af Svendborg. Her åbner lys, lyd og levende iscenesættelser nye perspektiver på livet omkring os.

Naturama er Region Syddanmarks naturhistoriske museum og præsenterer naturens mangfoldighed gennem moderne og stemningsfulde udstillinger. Her formidles viden om livet på land, i vandet og i luften gennem visuelle fortællinger, hvor æstetik og faglighed går hånd i hånd. Blandt højdepunkterne er hvalskeletter, Danmarks største ægsamling samt udstillinger med nordiske og arktiske dyr.

Museet sætter også fokus på den nære natur og biodiversitet, hvor samspillet mellem planter, dyr og mennesker formidles på en engagerende måde. Udstillingerne er opbygget som helhedsoplevelser, der giver både børn og voksne mulighed for at gå på opdagelse i naturens sammenhænge.

Naturama rummer desuden café, terrasser og opholdsarealer samt et legeområde med eventyrskov som tema. Her kan børn udforske skovens lag gennem leg, mens museet året rundt tilbyder rundvisninger, fortællinger og aktiviteter for alle aldre.

Jul på Naturama

I december har nisserne gemt deres huer mellem dyrene på Naturama. Tag børn eller børnebørn med på nissehuejagt, og se, hvor mange huer du kan finde. Du kan også spille nissebingo eller kigge forbi julekreaværkstedet, der er åbent hver weekend. Har du årskort, kan du som noget nyt hænge julesokker op sammen med børnene. Måske lægger nisserne en lille gave i sokkerne i løbet af december.

På rundvisningen Nisser i naturen kan du høre gamle sagn om nissernes hemmelige liv. Find ud af, hvor skovnisserne siges at gemme sig, og hvorfor det var klogt at holde sig på god fod med den nisse, der passede på gården.

Du kan også besøge Naturama mellem jul og nytår den 27.–30. december. Og som noget nyt holder museet åbent i hele januar 2027.

Indhold er leveret af VisitSvendborg
turist@svendborg.dk
Sidst opdateret d. 09/11/2026 08:58

Begivenheder
I nærheden

Tag Bellis med på tur

  • Find mere end 30.000 oplevelser i hele Danmark
  • Gem favoritter og planlæg din næste tur
  • Få inspiration fra AI-rejsevennen Daisy
Scan med mobilen

30.000+oplevelser lige ved hånden

Læs mere om Bellis-appen