Museet blev stiftet i 1901 og flyttede i 1909 til Dueholm Kloster, hvor det stadig har sin hovedadresse og administration. Det gamle købstadsmuseum blev fra 1980’erne udvidet med flere afdelinger og i dag består museet af Dueholm Kloster, Morsø Lokalhistoriske Arkiv, Fossil- og Molermuseet og Støberimuseet.
Hvis man køber en fællesbillet, kan man, indenfor året, komme gratis ind på alle muserne.
Man kan gå på opdagelse i et hav af genstande og gode fortællinger fra Mors’ kulturhistorie. Blandt andet kan man opleve historien om Nykøbings udvikling, blive klogere på Dueholms historie som kloster og herregård, se spændende fund fra områdets oldtid, få fortællingen om søfart og fiskeri på og i Limfjorden, besøge spændende særudstillinger og meget mere.
Læs mere om Dueholm Kloster: Dueholm Kloster
Fossil- og Molermuseet viser en imponerende flot samling af fossiler og fortæller historien om molerets dannelse for godt 55 millioner år siden på bunden af et stort hav.
Læs mere om Fossil- og Molermuseet: Fossil- og Molermuseet
Støberimuseet er et museum for industrihistorie og arbejderkultur med udgangspunkt i Morsø Jernstøberi. Museet har til huse i en af de fabriksbygninger, hvor Morsø Jernstøberi producerede alt lige fra potter og pander, til komfurer og ovne.
Læs mere om Støberimuseet: Støberimuseet
På lokalhistorisk arkiv kan du finde oplysninger om privatpersoner, foreninger, virksomheder mv. fra hele øen.
Læs mere om Morsø Lokalhistoriske Arkiv: Morsø Lokalhistoriske Arkiv