Museet opstod i 1980’erne efter Festival of Fantastics, hvor eksperimenterende kunst fyldte Roskilde. Siden har museet arbejdet med at præsentere samtidskunst i nye rammer og uden faste vægge. I dag kan du opleve både store udstillinger, events og digitale universer.
Lige uden for Roskilde kan du gå på opdagelse i de naturskønne omgivelser ved det tidligere psykiatriske hospital, Sankt Hans. Her viser museet udstillinger frem til 2026. Du kan opleve alt fra installationer i det gamle vaskeri til kunstværker i Sct. Hans Have, hvor naturen selv bliver en del af udstillingen.
Du kan følge en kunstvandring gennem historiske bygninger, opleve værker der undersøger drømme og søvn, eller se udstillinger, der tager afsæt i menneskets forhold til naturen. I efteråret 2025 kan du desuden opleve Kaååråålines Vers i Kurhuset – en unik udstilling med værker af Karoline Ebbesen (1852-1936) sat i dialog med danske og internationale samtidskunstnere.
Museet har ingen fast adresse, men rykker i stedet kunsten derhen, hvor du er. Du kan møde udstillinger på Roskilde Festival, i byens rum, på skoler og online. På den måde bliver samtidskunsten både nærværende og foranderlig.
Oplev en digital samling af skulpturer, som du frit kan udforske og downloade. Hvert år skabes en ny virtuel skulptur, der undersøger, hvordan kunst kan leve i digitale fællesskaber.
Du kan også lytte til nye lydværker via Podcast for Samtidskunst. Her præsenteres både samtidskunstneres eksperimenterende lydprojekter og historiske værker fra museets omfattende lydkunstsamling.
Museet for Samtidskunst er det eneste museum i Danmark, der udelukkende arbejder med samtidskunst. Her kan du opleve lyd-, performance- og videokunst samt nye kunstformer, der udfordrer og udvider rammerne for, hvad kunst kan være. Museet samarbejder tæt med kunstnere både i Danmark og internationalt og har gennem årene præsenteret værker af toneangivende navne som Lea Porsager, Kirsten Astrup og Esben Weile Kjær.
Opret en konto og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Log ind med Facebook Log ind med Apple