Mindesten for Skov-Kirsten

Uddrag af artikel i Thisted Posten af Svend Sørensen:

Som fjortenårig kom hun til skade med en arm under kælkning. Armen blev stiv i albuen, og hun kunne ikke længere tage del i det mest slidsomme arbejde. I stedet lærte hun at væve af sin søster. Det stillesiddende arbejde gav hende rig lejlighed til at gruble over tilværelsen.

Det var på den tid, mormonprædikanter drog gennem Vendsyssel. De prædikede om gendåb og Guds straf. De sidste dage var nær, og folk blev opfordret til at udvandre til USA, hvor Joseph Smith havde haft en åbenbaring.

Prædikanterne søgte også at overbevise Kirsten om, at Mormons lære var den eneste rigtige. Men deres forkastelse af barnedåben gjorde hende bange. Hun søgte råd hos sin gamle lærer, der rådede hende til at blive i barnetroen. Efter denne krise kom hun til klarhed i sit Gudsforhold.

Skov-Kirstens gerning som prædikant begyndte en aften i 1851, da hun blev bedt om at besøg nabogården, fordi manden lå for døden. Til sin overraskelse mødte hun ikke blot familien, men mange naboer var til stede i stuen, hvor den syge mand lå. Hun havde aldrig talt for en større forsamling, og først da lyset blev slukket, lod hun sig overtale til at sige noget. Lidt famlende begyndte hun, men snart stod det klart for folk, at hun var i besiddelse af en usædvanlig kraft.

Efter denne søndag aften spredtes rygtet om den usædvanlige pige, og der har siden været bud efter hende mange steder fra. Et højdepunkt da var det, da Grundtvig præsenterede hende for enkedronning Caroline Amalie med ordene: “Ja, denne lille pige har visselig gjort, hvad hun har formået til Guds riges fremme.”

Kilde: Skov-Kirsten TOHMAS - Thys historie på nettet. Læs mere.