Marstal Søfartsmuseum

Museer

På Marstal Søfartsmuseum får du Ærø-opholdets saltvandsindsprøjtning!

Her kan du opleve, hvordan det er at være om bord på en ægte jagt, gå til vejrs i en skibsmast eller sidde i salonen på en dampfærge.

Museet har mere end 300 skibsmodeller og et hav af mærkværdige sager hjembragt af søfolk fra de syv have, fx et skrumpehoved, der også optræder i Carsten Jensens roman ”Vi, de druknede”.

På museet finder du også en omfattende samling af marine- og Grønlandsmaler J. E. C. Rasmussen, og du finder et omfangsrigt egns- og maritimhistorisk arkiv i administrationsbygningen.

I skoleferierne er der sjove aktiviteter for børn, og i sommerperioden er der faste, gratis rundvisninger et par gange om ugen.

Indhold er leveret af Ærø Turistbureau
post@arre.dk
Sidst opdateret d. 25/07/2023 12:02

I nærheden