Tag familien med i Madsby Legepark i Fredericia - gratis adgang hele året rundt!
Madsby Legepark er et kæmpe udendørs legeland i Fredericia fyldt med oplevelser for hele familien. Med over 400.000 gæster årligt er legeparken områdets største turistattraktion for børnefamilier, og man forstår hvorfor! Legeparken er kåret af GoLittle som "Danmarks Sjoveste Legeplads" og har modtaget et "Excellent Play"-certifikat. Uanset om I skal på heldagsudflugt eller blot have et par timers pusterum, er Madsby Legepark det ideelle valg!
Er I på udkig efter de bedste legepladser i Fredericia? I Madsby Legepark finder I legepladser og aktiviteter for alle aldre. Slå jer løs på den store sandlegeplads med gynger, rutsjebaner og klatrestativer, eller besøg den nye Klods-Hans legeplads, særligt god for de mindste og 100% handicap- og kørestolsvenlig. Er I mere til fart over feltet, kan I prøve mooncar-banen eller det store klatreanlæg på hele 23x23 meter med plads til 225 børn. De store kan udfordre hinanden på Tarzanbanen. Her er garanti for gode grin undervejs!
I finder også en hyggelig mini-zoo med svenske minigrise, geder, kaniner, fugle og meget mere, hvor I kan komme helt tæt på dyrene. Prøv også legeparkens 18-hullers minigolfbane eller ro en tur på den store sø i en af parkens robåde, der er virkelig noget for enhver smag!
Minigolf koster 50 kr. per person (gratis under 3 år), og en rotur koster 50 kr. per båd. Billetter købes i billethuset midt i parken.
Se de mange forskellige aktiviteter på Madsbyparkens oversigtskort og download kortet her!
Hop om bord på Madsbytoget og oplev resten af Madsbyparken! Undervejs kan I stå af ved Den Historiske Miniby, en fascinerende miniatureudgave af Fredericia anno 1849 i forholdet 1:10. En billet koster 35 kr. for voksne og 25 kr. for børn mellem 4-11 år, og entré til Minibyen er inkluderet i prisen.
Husk du kan også prøve kræfter med Madsby Legeparks helt egen interaktive skattejagt med app-spillet: Detektiv Skattejagt.
Find Madsby Legeparks ordensreglement her!
I Madsby Legepark kan I nemt holde jeres næste arrangement. Parken råder over 4 madpakkehuse af forskellig størrelse, hvoraf 3 af husene kan lejes til private arrangementer. Find mere information om de forskellige huses faciliteter og booking her!
Det er også muligt at lege en grill, hvis I skal holde et arrangement med spisning. En grill kan en kapacitet på 20-25 voksne per time. Prisen er 105 kr per time per grill, og en grill kan max lejes i 2 timer. Læs mere om leje af grill her!
Det er ikke tilladt at medbringe egen grill i parken!
Madsby Legepark er en del af det samlede Madsbyparken, som også huser Den Historiske Miniby og Fredericia Idrætscenter og Fredericia Svømmehal og Badeland.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.