Smukt og roligt ligger dette madpakkehus/bålhytte i Rødding Præsteskov mellem Rødding og Skodborg. Rødding Præsteskov er en typisk blandingsskov med primært løvtræer, der ikke bliver tusse-gamle, fordi jorden er ret fugtig i området. Det forklarer også de mange og dybe grøfter.
Bålhytten ligger i en lysning mellem høje træer og lige ved parkeringspladsen. Der er plads til ca. 20 personer ved bordene under taget. Bordene står fast.
Faciliteter: bålsted med grillrist, du skal selv have brænde eller kul med hjemmefra. Der er mulighed for køb af dagligvarer flere steder i Rødding, som der er ca. 1,5 km til. Der er muldtoilet i skoven bag ved.
Du skal parkere på p-pladsen, som du kører ind til ad skovvejen, der går fra Skodborgvej - lige over for den skiltede hundeskov. Det er gratis at benytte madpakkehuset/bålhytten og bålhytten kan ikke bookes og er tilgængelig for alle. Vi håber derfor, at alle brugere finder ud af at dele pladsen. Og at I efterlader den i samme gode stand, som I kom til.
Præsteskoven rummer varieret skov, små vandløb og et afmærket stiforløb.
Opret en konto og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Log ind med Facebook Log ind med Apple