7 km sydvest for Faaborg ligger den 605 ha store Lyø med ca. 100 fastboende, øen er ca. 4 km bred. Midt på øen ligger Lyø by og landsbykirken med den runde kirkegård. De smalle gyder snor sig mellem smukke, gamle bindingsværkhuse og fem gadekær. Mange af byens huse er fra 1700-tallet, og enkelte er endnu ældre. Lyø by udgør et af de mest spændende landsbymiljøer i Danmark.
Klokkestenen på Lyø er et flere tusinde år gammelt dyssekammer, der giver klare toner fra sig, når man slår på den. Badestrandene er gode, og for lystfiskere er der fine muligheder for fangst. På nordsiden ligger Lyø lystbådehavn med 100 pladser. Der er levende hegn af pil og poppel, et rigt fugle- og dyreliv på øen, hvor bl.a. ande-, vadefugle og terner yngler.
Kongelig dramatik har Lyø ikke været foruden. I 1223 blev Valdemar Sejr overfaldet af grev Henrik af Schwerin og ført til borgen Danneberg som fange. Greven afværgede danskernes efterfølgende angreb, og i 1225 måtte Valdemar løskøbe sig for 45000 mark, og love at afstå fra at tage hævn.
Der er mulighed for at komme på hestevognstur hver lørdag kl. 10.45 fra havnen på Lyø. Det er en rundtur på én times varighed der slutter med at vi spænder hestene fra, går ind til kusken, og får noget varmt at drikke. Pris pr. person 125 kr. Tilmelding er nødvendig på tlf. 2122-5611, der er plads til max. 8 personer.
Færge til Lyø, sejlplan og info om øerne
Lyø Søfartsmuseum, www.lyø.dk
Lyø Hestevognskørsel, www.lyoe-hestevogns-korsel.dk
Lyø Købmandsgård v/Annemette Jacobsen, tlf. 62618708
Lyø Kultur- og Besøgscenter, www.lkbc.mono.net
Lyø Ferielejligheder, www.lyoe-ferie.dk
Lyø telt og camping, mail@lyoe-ferie.dk, mobil 30239739
Café Lyø Den Gamle Skole, Roestoftvej 8, 5600 Faaborg, tlf. 42365950
Tove´s Ting & Sager, Lyø Bygade 8, 5600 Faaborg
(Loppe- og genbrugsbutik, varierende åbningstider, tlf. 29267039)