Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser Hjælpecenter

Lundsgaard Gods

Slotte og herregårde

Lundsgaard Gods

Lidt længere oppe ad Klintevejen – lige ud til Storebælt og omgivet af Lundsgaardskovene – ligger det storslåede Lundsgaard Gods. Her, på kanten af Kerteminde, møder du et sted, hvor natur, kultur og historie smelter sammen i en sjælden ro.

Lundsgaard Gods' historie rækker helt tilbage til 1484. Den elegante, hvide hovedbygning i rokokostil blev opført af Jens Luel i 1765, og avlsgården er tegnet af arkitekten August Klein – manden bag både den smukke lade og Herskabsstalden. Det var her, forfatteren og feministen Agnes Henningsen tilbragte sin barndom, da hendes far var godsets forvalter. 

Liv og kultur året rundt 

I dag summer Lundsgaard af liv. Udover de traditionelle driftsgrene med land- og skovbrug byder godset på et aktivt kulturliv, hvor koncerter, festivaler, konferencer og lokale events samler både fastboende og besøgende. I kulturhuset og caféen mødes folk til god mad, god musik og god stemning – alt sammen midt i det grønne. 

Badehotel med sjæl og stil 

På godsets område finder du også det nænsomt renoverede Lundsgaard Gods Badehotel. Her får du en sjælden kombination af ro, natur og klassisk herregårdsstemning. De lyse værelser er indrettet med originale møbler og sans for detaljen, og fra haven kan du både fornemme skovens duft og høre bølgerne fra Storebælt. Et ophold her er en pause for både krop og sind – og et oplagt stop på cykelturen mellem Kerteminde og Nyborg. 

Indhold er leveret af VisitFyn
visitfyn@destinationfyn.dk
,
Sidst opdateret d. 20/04/2026 11:35

I nærheden