Lundeborg Gl. Havn & Lystbådehavn

Lystbådehavne

Havnen har en lang mole for skonnerter og andre store skibe. Beddingen optager kortkølede både så problemer under vandlinien kan udbedres uden afbræk i ferien. Lundeborg har en købmand. Butikken har foruden alm. købmandsvarer, morgenbrød etc., lækre egnsspecialiteter og lokale kvalitetsprodukter. Dreudover er der også restauranter, caféer, boder og udstillinger med loppefund, grøntsager, kunst, tøj osv. er der er en pottemager med arbejdende værksted.

Lundeborg er omgivet af en fantastisk og frodig natur med skove, enge og marker. Naturen byder på flere vandre- og cykelruter i det dejlige landskab bag byen og langs kysten, samt fin badestrand nord for havnen. Tæt på stranden er der anlagt en flot naturlegeplads i vikingestil med gynger, rutchebane og boldbane. Et tilløbsstykke for både beboere og turister.

Indhold er leveret af VisitSvendborg
turist@svendborg.dk
Sidst opdateret d. 09/07/2024 12:15

I nærheden