Longelse Bondegårdsskov
Det kan du opleve i skoven:
- Over 20 forskellige arter af træer og buske
- Den lille orkidé - Orchis mascula (fredet)
- Gå en tur
I Longelse Bondegaardsskov kan du opleve en helt særlig skovudsigt. Skoven har stået uforstyrret i over 130 år, og flere af dens træer er mere end 250 år gamle. Derfor har denne skov en flora og fauna, som måske kun kan opleves få andre steder i Danmark.
De mange døde træer i skoven gør en vandretur i Bondegaardsskov til en helt speciel oplevelse. Man må gå overalt i skoven, og den er så lille, at der ikke er afmærkede stier.
Ved indgangen står en kasse med brochurer. Der er en lille parkeringsplads ved Spodsbjergvej, hvor et skilt peger mod skoven.
Velkommen i skoven
Longelse Bondegårdsskov ligger 5 km øst for Rudkøbing ved Spodsbjergvej. Der er P-plads ved landevejen, hvorfra en markvej fører 250 m mod syd til indgangen i skovens nordøsthjørne.
Der findes primitive, men ikke markerede stier i skoven, men man må færdes overalt og på alle tider af døgnet. Hunde skal føres i snor. Opsamling af træ og opgravning af planter er ikke tilladt.
Ejeren af markvejen kan ved skiltning forbyde adgang til vejen på de enkelte dage om året, hvor han holder jagt på sin jord.
Skoven
Longelse Bondegårdsskov har i århundreder tilhørt den nærliggende Longelse Bondegård, hvorfra den i 1972 blev solgt til Danmarks Naturfond. Skoven er på 8½ ha og blev fredet i 1940; fredningsbestemmelserne, der blev revideret i 1988, går ud på at skoven skal bevares som såkaldt "urørt skov", det vil sige at den skal henligge uden forstlige indgreb af nogen art.
Træerne får lov til at ældes og dø, hvor de står. Når de endelig er faldet om, bliver de liggende til almindeligt henfald -og der bliver hverken sået eller plantet nye træer. Skovnaturen udvikler sig helt på sine egne betingelser fra træernes frøfald og selvsåede planter eller fra stød- og rodskud.
Skovens historie
Fra middelalderen og frem til begyndelsen af 1800-årene indgik skoven naturligt i Longelse Bondegård's drift. Køer og heste græssede i skoven, svin blev sendt derop for at æde olden og skovens træer fandt naturligvis anvendelse i gårdens naturalhusholdning til brændsel, redskaber, bygningstømmer etc.
Skovdriften var flersidig. Skoven var lys og åben og tilgodeså mange forskellige hensyn.
Men efter fredskovsloven i 1805 blev skoven indfredet med stengærder i rette linier, driften blev ensidig. Koen måtte ud af skoven og hovedvægten blev lagt på størst mulig træproduktion. Skoven blev lukket og mørk.
I 1897 blev gården overtaget af en ejer, der i hele sin tid frem til 2. verdenskrig værnede om skovens særkende, de store træer. Og da den tyske besættelse i 1940 udløste krav om forøget hugst til lokalbefolkningens brændeforsyning, nægtede han at fælde sine træer. Takket være den fremsynede skovrider Abell blev skoven fredet mod hugst i 1940 - og det har den været lige siden. Men oktoberstormen 1967 "trodsede" fredningen og væltede mange store træer. Siden er der ikke fældet et eneste træ i skoven.
Kilde og læs mere: Longelse Bondegårdsskov, Danmarks Naturfond
