Historisk set er de 4 høje fra den ældre bronzealder - og nogle af de sidste, der er tilbage fra et ellers tæt belagt område mellem Københoved og Kongeåen. Oppe fra toppen af Lokes Høje er der en storslået udsigt ud over Kongeådalen. Der er en højdeforskel fra åens 12 m over havet til toppens 55 m over havet, så tager du turen fra å til top, så går det godt op ad bakke, og du oplever på nærmeste hold landskabets forandring gennem ådalen. Det er kanten af Kongeådalen, som du oplever.
Oprindeligt har de 4 resterende høje her været en del af et høj-kompleks på ca. 60 høje. Hele arealet fra Lokeshøje og ned mod Kongeåen øst for den nuværende Frihedsvej har været ret tæt besat med høje. Lidt sydøst for Lokeshøje ved gården Højvang blev der i 1952 udgravet to stormandsgrave fra yngre romersk jernalder, og i den den ene var der et glasbæger med løvehoveder, som stammede fra de romerske Rhin-provinser. Løvebægeret fra Skodborg kan ses på Museum Haderslev og findes også som museumskopier.
Gravhøjene ligger markant i landskabet og har helt sikkert været vigtige magtsignaler i bronzealderen. Her lå egnens indflydelsesrige personer. Højene har oprindeligt været lige høje, og der har været flere høje mod vest og øst. Lige neden for højene, næsten der hvor du går ind på marken, er der for et par år siden gravet en ny vandledning ned, og her fandt arkæologerne spor af et stort langhus fra samme periode som gravhøjene. Så man har givetvis haft begravelsespladsen lige i baghaven. Lokes Høje er konstrueret på samme vis som Skelhøj, hvor der er skrællet græstørv af og stablet som byggeklodser over kisten. Det har trukket væsentlige veksler på det omgivende landskab, som er blevet mærkbart udpint. Men valget mellem magtsignal og markbrug til mad og foder har åbenbart ikke været svært at træffe - dengang.
På toppen af Lokes Høje kan du iagttage et landskabeligt fænomen. Lige som det store jyske nord-sydgående vandskel, så er der her et mindre øst-vestgående skel. Hælder du vand ned ad Lokes Højes nordside, så vil det løbe i Kongeåen. Hælder du imidlertid vand ud mod syd, så løber det mod syd dvs. mod Hjortvad Å, der løber ud i Ribe Å/Vadehavet.
De 4 høje har oprindeligt været lige høje og store, men tidens tand og et par gravrøvere har slidt lidt af undervejs. Gravhøjene har aldrig været udgravet, men der er på et tidspunkt lavet nogle lodrette skakter, så vi formoder gravrøvere har været i gang.
Tæt på højene er der fundet arkæologiske rester af et nærliggende langhus på 45 gange 8 m med et forbrug af 180 egestammer. Disse stammer er kommet fra det østlige Jylland, da der ikke har været skov omkring Lokeshøje.
Navngivningen Lokes Høje fortaber sig i det uvisse.
Adgang
Du kan komme op til Lokes høje via "lågen" på Københovedvej. Du må gerne gå over marken op til højene selv om der er afgrøder, men husk at vise hensyn. Stedet, hvor du kan gå over marken, er markeret med et lille gravhøjsskilt. Der er ca. 300 m fra asfaltvejen til gravhøjene. Der er tale om en 5,3 % stigning.
Postamentet
Helt oppe på toppen står en postamentsten. Sammen med 330 andre tilsvarende sten udgør den et netværk af trigonometriske stationer. På hver af disse stationer findes et ca 1 m højt postament af sædvanligvis granit, solidt placeret i et betonfundament. På toppen er indstøbt en metalknap, som angiver den nøjagtige position og placering af måleinstrumentet. De 331 steder er udvalgt med nøje omhu, så de kan indgå i opmålinger og korttegning, og blev sat dengang satellitter, gps og google maps ikke var opfundet, og man brugte andre metoder - og regning for at tegne kort.