Lohals Strand

Strande og udendørsbade

Lohals strand er placeret få hundrede meter nord for Lohals på Langelands vestkyst ud mod Langelandssundet. Kører man langs Nordstrandvej kommer man til de to parkeringspladser nær stranden. Stranden er placeret med smukke grønne områder ned mod stranden, samt det hyggelige Vestre Stigtehave skovområde mod nord.  

God plads og gode forhold

Stranden er 10-20 meter bred og 400 meter lang, har en rigtig fin sandstrand kun med enkelte samlinger af småsten i vandkanten, men havbunden er uspoleret og af fint sand, hvilket også gør stranden børnevenlig, sammen med den lave vanddybde de første mange meter fra kysten.
Stranden er velegnet til at stå på SUP-board, og der er mulighed for udlejning i nærheden.
Lohals Strand er udvalgt til at være et Vinterbadepunkt på baggrund af den høje vandkvalitet, så er man til vinterbadning er dette et af tre steder på øen det anbefales. 

Gode faciliteter

Stranden er udstyret med toiletforhold, redningskrans og skraldespand ved parkeringspladsen. Desuden kan man på stranden også gå i vandet via badebroen. 

Badesikkerhed  

Det anbefales at badende ved stranden holder sig inden for det afgrænsede strandområde, og undgår badning uden for badevandssæsonen mellem 1. juni og 1. september.

Indhold er leveret af VisitLangeland
visit@langelandkommune.dk
Sidst opdateret d. 17/05/2024 08:51

I nærheden