Hos Lübker vil du både som garvet og nybegynder finde udfordringer og få interessante golfoplevelser. Alle huller er integreret fuldstændig i den omkringliggende natur. Helt sikkert er det, at alle med smag for golf vil nyde den ualmindelig smukke natur og den måde, hvorpå de tre sløjfer – Sand, Sky & Forest – samt Pay & Play-banen Lübker Academy Course er bygget op på.
Det 200 hektar naturskønne område rummer 3 x 9 golfhuller tegnet af Robert Trent Jones II, fremragende træningsfaciliteter, luksusboliger, stort oplevelsesmekka med subtropisk bad, café, fitness faciliteter, spa og wellness.
Du kan også spille indendørs golf via similatoren Trackman golfsimilator, hvor du kan øve dine slag og være klar til sæsonens store ture udendørs.
Lübker er blevet kåret til "Danmarks bedste golfbane 2022". Hvert år hædrer organisationen World Golf Awards de bedste golfbaner forskellige steder i verden baseret på en lang række stemmer fra kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Syv danske baner var nomineret i 2022, og Lübker tog den store pris med hjem.
I Lübker Lodge finder du klubhus, brasserie, restaurant samt gode mødefaciliteter.