Vågn op til fuglesang, mærk friheden og slap af i smukke omgivelser på Langeland Camping
Langeland Camping er stedet for dig, der søger ro, nærvær og autentiske naturoplevelser. Overnat i telt, campingvogn, hytte - eller glampingtelte og vågn op til fuglesang og frisk havluft.

De stemningsfulde glampingtelte er perfekte til dig, der ønsker at sove tæt på naturen – men stadig med komfort og æstetik. Her får du en rigtig seng med bløde dyner, hyggelig belysning og et privat udeområde med bord, bænke, bålplads og hængekøje. Teltene er indrettet med naturlige materialer og uden skærme – så du kan finde ro og nærvær under teltdugen.
Glampingopholdet inkluderer adgang til alle campingpladsens faciliteter og gratis parkering tæt på teltet. Det egner sig godt til både par, små familier og solo-rejsende.

Som Langelands første bi-venlige campingplads er biodiversitet i fokus. Vilde blomster og uforstyrret natur giver plads til insekter, fugle og smådyr.

Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.