I slutningen af 1800-tallet blev det moderne at ”ligge på landet” og nyde friluftslivet. Det gjaldt ikke mindst for det bedre borgerskab og kunstnere, især malere, skuespillere og forfattere. Lohals og dens omegn blev meget populær og fik nærmest ry for at være et ”andet Skagen”. Der er smukt omkring Lohals med vand, strand, skove og smuk natur med bakker og levende hegn, og så var det forholdsvis let at komme hertil med de gode sejlruter. Feriegæsterne betød meget for Lohals’ udvikling. De skulle bo og spise, der skulle være forretninger og gæsterne skulle serviceres og underholdes på mange måder.
På sigt blev også den langelandske dialekt præget af de tilrejsende. I Lohals talte man anderledes end ”ude på landet”.
Der var liv på havnen, når damperen ”Tranekær”, klokken 12 anløb Lohals fra Korsør og igen klokken 16 når færgen sejlede retur - både med udenlandske og danske gæster.
De to største badepensionater var N.J. Flindts Badepensionat, Søndergade 4 og Lohals Badehotel, Søndergade 21.
N.J.Flindts badepensionat og købmandsforretning, Søndergade 2-4, 1912