Landet Kirke

Kirker og klostre

Holder denne antagelse, har kirken på et vist tidspunkt været den eneste kirke på øen. Kirkens ældste del - apsis, kor og skib - er bygget i romansk stil, og er opført af lamp på en sokkel af kvadersten omkring 1150.

I 1450 blev kirken forlænget mod vest og fik hvælvinger i kirkerummet. Tårnet og våbenhuset på kirkens sydside - der nu bruges i kapel - er opført i 1634. På tårnet ses intialerne P S A 1634, og bogstaverne står for Peder Søffresen Aarhus, der var præst ved kirken på det tidspunkt.

På kirkegården finder man gravstedet for Elvira Madigan og Sixten Sparre. På Tåsinge Museum kan du se udstillingen om Elvira Madigan og Sixten Sparre.

Historien om Elvira Madigan og Sixten Spare er relativ kendt. En mere udkendt, men lige så spændende historie er den om den engelske flyvergrav på kirkegården fra 2. verdenskrig. Her ligger Arthur John Sayer og Louis Godfrey Glaus begravet. De blev skudt ned over vandet ud for Taasinge i februar 1944 og drev siden i land på kysten. På deres grav findes de restaurerede, stærkt krøllede propelblade fra deres Lancaster fly.

Hvert år den 5. maj nedlægger det lokale Flyverhjemmeværn en krans. Denne smukke tradition blev skabt ved 50-årsmindet for befrielsen 5. maj 1995.

Indhold er leveret af VisitSvendborg
turist@svendborg.dk
Sidst opdateret d. 05/03/2024 11:37

I nærheden