Kystmuseet Bangsbo Fort

Museer

Fortet blev bygget af tyskerne under 2. Verdenskrig og blev i 1944 armeret med fire 15 cm kanoner fra artilleriskibet Niels Juel.
I alt blev der støbt 69 betonanlæg på fortet -  store som små.

Frederikshavn har ofte spillet en rolle i forbindelse med krige, og f.eks. blev Pikkerbakkerne på det nærmeste udhulet under 2. Verdenskrig. I området med Niels Juels Kanoner ligger der mange bunkers, og man kan se kanoner fra Fregatten Niels Juel.

Området er normalt et militært område, og herfra styrer Kattegats Marinedistrikt al farvands-overvågning i det nordlige Kattegat. Om sommeren er der adgang til området med Niels Juels Kanoner, og på fastlagte tidspunkter er der guidede ture.

Besøg udstillingsbunkerne og oplev interaktiv formidling. Der er både biograf, traditionel museumsformidling, interaktiv formidling og en børnebunker med formidling målrettet de yngste.

Daglig rundvisning i de åbne bunkere og terrænet.

Få en unik oplevelse i det storslåede område, hvor der er højt til himlen og en fantastisk udsigt over Kattegat. I klart vejr kan man se både Skagen og Læsø. 

Parkering
Da Bangsbo Fort ligger på militært område, er der indkørsel forbudt for uvedkommende. Museets gæster må dog meget gerne køre helt ind på området, og parkere ved museumsbygningen.
Er man ikke gæst på museet eller MOCN, henvises til parkeringspladserne indrettet i udkanten af området. Herfra må man gerne færdes til fods i området.

Mulighed for besøg for grupper og skoleklasser efter aftale.

Billet til museet kan anvendes i 7 dage og gælder også på Kystmuseet i SæbyBangsbo og Skagen. Museet har skiftende åbningstider - check de aktuelle tider på Kystmuseets egen side.

Grøn rejse med bus og tog i Nordjylland

Det er nemt at komme rundt i Nordjylland med offentlig transport. Planlæg din rejse med bus, tog og Plustur på rejseplanen.dk.

Indhold er leveret af Destination NORD
info@destination-nord.dk
Sidst opdateret d. 12/12/2024 08:50

I nærheden