Kurser og retreats på Sukkerfabrikken i Tranekær

Wellness

I hjertet af Langeland, for foden af Tranekær Slot, ligger Sukkerfabrikken – den perfekte ramme for jeres næste kursus, retreat eller arrangement. Her er plads til fordybelse og udvikling i lyse lokaler og naturskønne omgivelser. Ligesom stedet kan bruges til samle familie og venner fra nær og fjern til nogle hyggelige dage. Vi er et dynamisk sted med fokus på udsøgt økologisk mad og vores faciliteter kan huse både store og små arrangementer, kurser eller workshops.

Sukkerfabrikkens have

Værelser

Bygningen har 20 sengepladser – fordelt på 8 unikke dobbeltværelser og 4 enkeltværelser med dejlige senge lige ud til en skøn park med sø og skov i baghaven. Der er mulighed for ekstra værelser i nabohusene samt flere andre steder i nærheden.  Afhængig af arrangement typen kan Sukkerfabrikken rumme op til 120 personer.

Sukkerfabrikkens familie

Køkkenet har fokus på økologi. Råvarerne er så vidt muligt både økologiske og friske fra nærområdet. Vores egen urtehave på Sukkerfabrikken, bidrager også løbende til madlavningen.

Trine står i spidsen for køkkenet og sørger for at madlavningen fortsætter i hendes ånd. Hvor alt bliver lavet fra bunden og fyldes med kærlighed. Intuitivt og uden faste opskrifter. Så det både er kreativt, varierende, sundt og nærende – hvor sanserne bliver stimuleret med farver, dufte og smag. Vi tager udgangspunkt i årstidens grøntsager og er generelt meget opmærksomme på at undgå madspild. Retterne bliver tilpasset jeres ønsker både i forhold til allergener og om det skal være med kød, fisk, fugl eller vegetarisk. Køkkenet tilbyder også at lave picnickurve, der kan medbringes på ture til skoven, stranden, eller hvor end I nu finder på at tage hen. 


Vi elsker at kræse om vores gæster og glæder os til at forkæle jer.


Kontakt os på tlf. (+45) 40 40 20 54 eller på e-mail: info@sukkerfabrikken.dk 

Indhold er leveret af VisitLangeland
visit@langelandkommune.dk
Sidst opdateret d. 02/01/2023 20:47

I nærheden