Vamdrup er en tidligere stationsby, og kunne i 2016 fejre byens og jernbanens 150 års jubilæum.
Byens historie er fortalt på en permanent udstilling på museet, hvor man bl.a. også kan finde udstillinger om hele statsgrænsen og de forudliggende toldgrænser mellem Jylland og Slesvig.
På tagetagen finder du Danmarks længste modeljernbane med grundlag i en virkelig station fra 1920.
Modeljernbanen med tilhørende banegård er bygget i målestok 1:87.
Sammen med modeljernbanen er der udstillet en samling fotografier af den gamle station, hvor der i sin tid var 125 ansatte.
Kongeaamuseet er indrettet i den tidligere danske stationsforstanderbolig.