Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser Hjælpecenter

KOMPAS Hotel Aalborg

Hoteller

I Aalborgs kulturelle centrum, tæt på Limfjorden og gågader, ligger det hyggelige Kompas Hotel Aalborg. Der er tale om et indbydende og moderne hotel med høje standarder, god service og elegante rammer.

KOMPAS Hotel Aalborg er et centralt hotel i Aalborg tæt ved Limfjorden. Hotellet er det tidligere Aalborg Sømandshjem og drives i dag som et moderne non-profit hotel med fokus på nærvær, komfort og ansvarlighed.

Her møder gæsterne en hjemlig atmosfære kombineret med moderne faciliteter – uanset om besøget gælder ferie, forretning, konferencer eller weekendophold.

Komfortable værelser og afslappet atmosfære

Hotellets 110 værelser spænder fra standard- til superiorværelser og er indrettet med fokus på komfort og funktionalitet. Alle værelser har eget badeværelse, wifi, Chromecast og arbejdsplads.

For forretningsrejsende tilbyder hotellet businessværelser med hæve-sænkebord, skærm, docking station, tastatur og mus.

Gæsterne kan desuden nyde sauna, poolbord, bordfodbold samt et udvalg af lokale øl og drinks. Morgenmad kan tilvælges til opholdet, og der er også gratis adgang til fitness i DGI Huset lige overfor hotellet.

Konferencer og møder i Aalborg centrum

KOMPAS Hotel Aalborg tilbyder moderne mødefaciliteter med plads til op til 100 gæster. Hotellets centrale placering gør det oplagt til møder, kurser og konferencer i Aalborg.

Der tilbydes fleksibel forplejning, walk-and-talks ved Limfjorden samt smagninger og sociale aktiviteter efter mødet.

Non-profit hotel med grøn fokus

KOMPAS Hotel Aalborg er Aalborgs eneste 100 % non-profit hotel. Hotellets overskud går til velfærdsarbejde blandt søfolk og mennesker i den maritime sektor.

Ansvarlighed er en vigtig del af hotellets identitet, og hotellet er Green Key-certificeret. KOMPAS Hotel arbejder aktivt med at reducere energi- og vandforbrug, mindske madspild og øge brugen af økologiske og miljøcertificerede produkter.

Central beliggenhed i Aalborg

Hotellets beliggenhed gør det let at ankomme fra motorvejen eller via offentlig transport.

Læs mere om Kompas Hotel Aalborg...

Indhold er leveret af Destination NORD
info@destination-nord.dk
Sidst opdateret d. 18/05/2026 12:27

Begivenheder
I nærheden