KØST er navnet på dette nye gastronomiske samlingssted for lokale og gæster på havnen i færgebyen Hou. Indehaverne kalder det en gastropub – et sted, hvor der serveres enkle retter med passion for kvalitet og velsmagende drikkevarer.
Som navnet ’KØST’ indikerer, spiller placeringen ved Kattegat en stor rolle i konceptet, og fisk og skaldyr har en helt central rolle i menukortets retter, der inkluderer retter som fish & chips, fiskefrikadeller, pandestegt fladfisk, sildemadder og KØST’s egen version af stjerneskuddet. Der værnes om de stolte danske traditioner for havnecaféer, og den oplevelse kan du få uanset om du sidder udendørs ved havnekajen eller inde i den stemningsfulde restaurant / pub.
Køkkenet benytter friske, lokale og sæsonbetonede råvarer, og det danskinspirerede fokus krydres med et mangfoldigt twist fra verdenskøkkenet.
Er én i selskabet ikke til fisk? Intet problem! Menukortet rummer også retter med kød og kødfrie alternativer.
KØST holder åbent til både frokost og aften. Til aften udvides menukortet med spændende forretter, hovedretter og desserter, så du kan sammensætte en lækker tre-retters menu.
På KØST’s hjemmeside kan I se menukort, bestille bord og se de aktuelle åbningstider.
KØST tilbyder også takeaway, og på deres hjemmeside er det muligt at bestille nogle af de mest populære caféretter til afhentning.
Følg dette link for at bestille takeaway.
I forlængelse af gastropubben ligger KØST's deli. I butikken kan du finde et bredt udvalg af kvalitetsprodukter såsom frisk fisk fra auktion, hjemmelavede færdigretter med fisk, lækre håndplukkede delikatesser, kvalitetsvine som passer perfekt til fisk samt gode takeaway-retter.
På KØST’s Facebook-side kan du holde dig opdateret om aktuelle tilbud og fristelser hos færgebyens nye samlingspunkt.
Senest opdateret den 12. december 2025 af Casper Terkelsen
Opret en konto og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Log ind med Facebook Log ind med Apple