Der har boet folk omkring Kappendrup i årtusinder. På markerne omkring byen finder vi vidnesbyrd om det i form af høje. Bag ved Kappendrup 59 finder du Kappendrup Kirke, der ikke har noget med en kirke at gøre, men som er resterne af en langdysse. Lige ved siden af findes rester af et dyssekammer uden dæksten.
Navnet Kappendrup er dog nok fra vikingetiden eller tidlig middelalder. Det er sat sammen af mandsnavnet Kabbi og endelsen -drup. Endelsen -drup kommer af ordet torp, der betyder en lille udflytterby.
Det, der har givet Kappendrup dens nuværende udseende er, at det er en tidligere stationsby.
Stationen, der som de andre stationsbygninger på strækningen er tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe, er bevaret i dag på Kappendrup 45A ved Kappendrup Torv. Rundt om stationen voksede byen frem med villaer og erhverv – ofte begge dele i samme bygning. I dag står der stadig ”Kro” på bygningen Kappendrup 26.
Der er stadig erhverv i Kappendrup. Blandt andet finder vi den eneste selvstændige slagter på Nordfyn. Og den sidste landsbybager på Nordfyn. Begge er kendt over hele Nordfyn for deres gode varer.
I Kappendrup er Torvet et besøg værd for både små og store med legeplads til de små og motionsredskaber til de store.