På den tid, var byen i færd med at vokse og udviklingen blev understøttet med åbningen af Skagensbanen i 1890.
Kirkeprojektet var budgetteret til at koste 15.300 kr., hvoraf man havde fået bevilget de 14.000 kr.
Resten skulle fremskaffes ved indsamling i hele stiftet.
Det lykkedes imidlertid ikke at skaffe alle pengene, hvoraf det var nødvendigt at gennemføre visse besparelser.
Dette førte dog til en del strid i byggekomitéen indbyrdes og med arkitekten. Arkitekten F. Uldall har tegnet Jerup kirke, som er opført i røde mursten i tillempet romansk stil.
Kirken blev slemt ødelagt ved et lynnedslag i 1897 og måtte i den forbindelse gennemgå en omfattende istandsættelse.
Over forhallen mod vest er der et lille ottekantet klokkespir og indvendigt er der bjælkelofter.
Alterbilledet er af H. Agersnap: "Påskemorgen". Det er kirkens oprindelige alterbillede fra 1900.
Ved restaureringen i 1982 blev det flyttet til sin nuværende plads på skibets vest væg, da man anskaffede et nyt billede af Svend Engelund. I forbindelse med den restaurering er gulvet blevet belagt med rødbrune klinker.
Døbefonten er af Fakse-marmor.
Indtil 1972 hang klokken i tagrytteren, men af frygt for, at den skulle kunne falde ned, byggede man en klokkestabel sydvest for kirken.
Opret en konto og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Log ind med Facebook Log ind med Apple