Jernhatten på Djursland

Naturområder

Jernhatten er et godt udflugtssted for hele familien, hvor I også kan opleve de snørklede troldetræer og den flotte strand nedenfor Jernhatten.

Et rigt dyre- og planteliv

Det specielle klima med ringe nedbør og bakkens soleksponering har skabt helt specielle betingelser for dyre- og planteliv.

Her findes sjældne planter, som ellers har deres hovedudbredelse i Sydøst-Europa. Mod nord er der kuperet bakkeland med græsarealer, landbrugsarealer, krat og skov. Bøgeskoven på østkysten står på plastisk ler, som langsomt skrider i havet i brede flager. Hvert skred tager adskillige træer med sig.

Der kan parkeres på P-pladsen imellem Havmølleåen og Jernhatten.

Udsigt til Hjelm og "Helm's Deep"

Fra Jernhatten har du en fantastisk udsigt over Hjelm Dyb og øen Hjelm. Hjelm er en lille ubeboet privat ø ca. 10 km. sydøst for Ebeltoft adskildt fra Djursland og Hjelm Dyb. Spørg gerne ejerne om tilladelse til at besøge øen, inden du tager dertil.

Den danske historiker Casper Clemmensen har forsket i den verdenskendte forfatter J.R.R. Tolkien og argumenterer i sin bog "Tolkien og det mytiske Jylland" for, at Tolkien var markant inspireret af personer, sagaer og stednavne forbundet til bl.a. Djursland i skabelsen af sit fantastiske univers, hvor f.eks. Hobbitten og Ringenes Herre udfolder sig. Ét af de steder er Hjelm Dyb, som Tolkien bragte ind i sit univers som "Helm's Deep". Læs mere om Tolkiens fascination af Djursland her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#jernhatten #visitdjursland #visitaarhusregion

Indhold er leveret af VisitAarhus
info@visitaarhus.com
Sidst opdateret d. 08/08/2024 07:04

I nærheden