Kunstneren har taget udgangspunkt i en motivisk stram komposition, hvor skråstillede hvide barduner samles i et forsvindingspunkt nederst i højre hjørne. På denne måde udnytter det visuelle sprog de stedspecifikke udfordringer, og den faldende sokkel bliver nu en medaktør i stedet for en forhindring og understreger gavlens komposition. I venstre side af gavlen spredes bardunerne til gengæld, som om de rækker ud mod gaden og uendeligheden. På maleriet rives flere af bardunerne op og indimellem disse findes legende abstrakte mindre elementer.