Bliv vært

Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser

Ishøj Dyrepark

Naturområder

Besøg Ishøj Dyrepark og kom helt tæt på nogle af kommunens mere langhårede beboere. Tag familien under armen og nyd de smukke omgivelser - eller fordriv tiden på parkens naturlegeplads. 

En tur ud i Ishøjs grønne natur kan f.eks. gå til Ishøj Dyrepark ved Tranegilde. Området blev i sin tid brugt af Zoologisk Have til udsætning af dyr på rekreation, men i dag er det byens egne dyr, der går i indhegningen. Der er tale om skotske højlandskvæg, marskfår, dværggeder og landracegeder.

Arealet er på 30 tønder land og gennem-skæres af flere sammenhængende grus-stier.

Der kan ikke køres i bil i dyreparken.

I området er der borde, så man kan nyde madpakken i det fri.

Parkområdet har engang hørt ind under de kongelige vildtbaner. I udkanten af dyreparken mod vest står en vildtbanesten, et fredet nationalt mindesmærke, som blev sat af Christian VII i 1775 til markering af kongens eneret på jagten.

Ved indgangen til dyreparken står en flot, rød japansk inspireret portal. I 1912 - året efter Københavns Hovedbanegård blev indviet - skyndte Tivoli sig at rydde et hul i hegnet ud til Bernstorffsgade, så de rejsende kunne komme direkte ind i Tivoli. Her opstillede man denne fine træportal som nu kan ses  her i Ishøj. Et stykke historisk design.

Indhold er leveret af VisitCopenhagen
info@visitcopenhagen.com
Vesterbrogade 4, 1620 København V
Sidst opdateret d. 29/07/2024 08:17

I nærheden

Tag Bellis med på tur

  • Find mere end 30.000 oplevelser i hele Danmark
  • Gem favoritter og planlæg din næste tur
  • Få inspiration fra AI-rejsevennen Daisy
Scan med mobilen

30.000+oplevelser lige ved hånden

Læs mere om Bellis-appen