Ved den imaginære skov af metaltræer, finder man en lille have med en tilhørende bænk. Besøgende har her mulighed for et lille hvil, og kan betragte alskens slyngplanter sno sig op ad havens mur. Her opfordres besøgende til ro og eftertænksomhed. Værket sætter begrebet ”tid” i en poetisk ramme, idet man betragter planter vokse, blomstre for til sidst at visne hen.