Spol tiden tilbage og oplev det gamle håndværk i Hvolris Jernalder ved Viborg. Sommeren over er der skiftende aktiviteter med levendegørelse, håndværk, bueskydning og madlavning over bål. I landsbyen kan du følge jernalderfolkets daglige gøremål og sysler og mærke jernalderen på egen krop.
Vores forfædre har levet i området helt fra stenalderen - for ca. 6000 år siden og indtil nu. Hvolris har primært fokus på jernalderen i tiden omkring år 0. Helt unikt for et historisk værksted kan du se arkæologiske udgravninger side om side med den genskabte jernalder i bakkerne på Hvolris.
I Tømmerladen kan du gå på opdagelse i den arkæologiske udstilling med jernalderfund fra udgravninger på Hvolris. Mange af jernalderkrukkerne er kopieret til brug i landsbyen, hvor de benyttes til madlavning.
Jernalderbondens dragt, som i flere eksemplarer er godt bevaret fra mosefund, vises med udvalgte kopier i udstillingen.
Hvolris Jernalder er et friluftsmuseum, som ligger i Skals Ådal, ca. 20 km nord for Viborg. Her finder du et stort naturområde med skulpturlund, naturlegeplads, håndværk og madlavnings, som kan prøves på egen hånd i udvalgte perioder.
Hvolris Jernalder har åbent i hverdage fra 1. april til 31. oktober. I sommerferien og efterårsferien er der levendegørelse på friluftmuseet.
Det årlige og traditionsrige oldtidsmarked på Hvolris er to dage fyldt med levende historie, håndværk og stemning. Mærk jernet gløde til smedens hammerslag. Lad næsen følge duften af bål og røg, mens krigernes kampråb og våbenklang fylder luften.
Hvolris Oldtidsmarked afholdes hvert år den anden hele weekend i september.
Åbningstider UDEN levende jernalder
1. april-12. juli: man.-fre. kl. 10.00-15.00
8. august - 31. oktober: man.-fre. kl. 10.00-15.00
Åbningstider MED levende jernalder
12. juli - 8. august: kl. 10.00 -16.00
14.-18. oktober: 10.00-16.00
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.