Hvidkilde Gods

Hvidkilde Gods

Nogle gange har en herregård startet sin karriere som hovedgård i en landsby. Andre gange er der tale om ’enestegårde’. Det betyder, at gården ligger for sig selv. Hvidkilde Gods startede som ’skovenestegård’. Så ikke nok med, at den lå alene. Den lå også i en skov.

Hvidkilde bliver omtalt som hovedgård allerede i 1374. Midt i den store landbrugskrise, hvor den sorte død, pesten, spillede en fremtrædende rolle. Ved midten af 1300-tallet havde pesten kostet næsten hver anden dansker livet. Ødegårde og -godser opstod mange steder. Manglen på arbejdskraft var udtalt. Og netop manglen på hænder er sandsynligvis baggrunden for, at landbrugsdriften blev ændret radikalt. For at tiltrække arbejdskraft måtte herremanden giver sine bønder bedre betingelser. Hvor de første fæstere bestod af mange småbrug og landboere uden egen jord, blev driften i løbet af 1400-tallet stabiliseret med færre fæstebønder, der fik mere jord i sin varetægt. Dermed fik bønderne højere status, bedre livsvilkår og eget ansvar for driften af de lejede marker og stalde. Det sidste sammen med de andre fæstebønder i landsbyerne.

Hvidkildes hovedbygning kan føres tilbage til 1550. Men er genopbygget efter brand og senest om- og tilbygget i 1725, hvorefter godset fremstår som et rent barokpalæ.

I dag bor familien Ahlefeldt-Laurvig-Lehn i hovedbygningen. Der er ikke offentlig adgang til godset.

OBS: Du kommer kun tæt på Hvidkilde Gods, hvis du tager afstikkeren til to slotte og et udsigtspunkt.