Ea har stedet ”Huset fuur” og i hendes lille univers finder du spændende kunsthåndværk fra både hende selv og andre og en del kjoler og tørklæder.
Hendes hovedprodukt er lige nu ’Mulchoen’. Den er unik i al sin enkelhed. Den er ALT I EN med utallige anvendelsesmuligheder og er både til hverdag og fest. Gang på gang oplever man, hvordan den vækker forundring og gør glad. Den kan bruges af alle, og man kommer nemt til at bo i den.
Ea fremstiller den selv i kogt stampet uld af bedste kvalitet og i mere end 30 farver. Af ulden fremstiller hun også hatte, pulsvarmere, ponchoer, nederdele, kaffe- og thevarmere mm.
Mulchoen er årsagen til, at Ea i dag har sin egen butik på Fur, hvor hun også er en glad fuldtids øbo.
Kom endelig ind i butikken, hvor Ea gerne giver en demonstration i Mulchoens muligheder. Huset Fuur er åbent de fleste dage i højsæsonen fra 11-17 og ellers når flaget er ude.
Du kan læse mere om Huset Fuur på denne hjemmeside: Huset Fuur