Bygningen blev restaureret i 1995/1996 af Fonden til bevarelse af gamle bygninger, hvor man bl.a. valgte at genetablere den oprindelige svalegang mod gården. I dag indeholder bebyggelsen et butikslokale og tre boliger.
Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Randers er en selvejende non-profit erhvervsdrivende fond, der som hovedformål har at sikre og bevare fredede og bevaringsværdige bygninger i Randers by. Fonden har opkøbt, istandsat, og administrerer nu 39 boliger og 9 erhvervslejemål.