Hou Lystbådehavn

Lystbådehavne

Et maritimt centrum for Østjylland

Du når kun lige rundt om molen, før du mærker den helt særlige stemning på havnen. Turister, der sidder ved havnekajen og nyder et måltid mad, børn der fanger krabber, færgerne til Tunø og Samsø, der løbende suser forbi, hygge ved grillpladserne, leg på legepladsen, liv ved det historiske bådeværft og kø ved ishuset.

Lystbådehavnen i Hou har alt det, du efterspørger som sejler – både i form af faciliteter og stemning. Så kom og læg til, læn dig tilbage og nyd livet.

Her er faciliteterne i top

Den topmoderne servicebygning på havnen rummer store baderum, vaskerum og et stort moderne køkken. Børn kan lege på den sjove legeplads, mens de voksne griller ved grillpladserne. Ved havnen er der mulighed for dagligvareindkøb hos Dagli’Brugsen, og der er også flere spisesteder og et ishus. Og når du skal ud og udforske området, så kan du låne en cykel.

Udforsk området

Hou by var tidligere et fiskerleje, men er i dag en charmerende turist- og havneby med restauranter og specialforretninger. Omdrejningspunktet for byen er færgehavnen med adskillige daglige afgange til både Tunø og Samsø. Havnen ligger i umiddelbar forlængelse af lystbådehavnen.

På den anden side af færgehavnen finder du Hou Strand, der er en glimrende badestrand Herfra går stranden uafbrudt mange kilometer mod nord. Hvis du har mod på en vandretur, anbefaler vi den 8 kilometer lange tur til Saksild Strand. Du kan også vandre Kyststien Hou, der følger stranden ud og går gennem byen tilbage til havnen.

Er der lidt for koldt til en dukkert i bølgen blå, så kan du besøge svømmehallen Vandhalla.

Hou ligger ganske tæt på flere af Østjyllands store attraktioner samt byer som Odder, Aarhus og Horsens.

Du kan finde inspiration til oplevelser i Hou på denne side. 

Indhold er leveret af Destination Kystlandet
info@kystlandet.com
Sidst opdateret d. 05/12/2024 07:54

I nærheden