Gå til kort

Horsens Klosterkirke

Kirker og klostre

Hvorfor hedder den mon Klosterkirken?

Jorden, hvor Klosterkirken i dag ligger, blev i 1200-tallet skænket som gave til et samfund af franciskanermunke af godsejeren af Barritskov, en ridder, som bare gik under navnet Hr. Niels. Her byggedes et kloster for gråbrødremunke. Gråbrødre var tiggermunke, der skulle skaffe føde gennem tiggeri og almisser. Ganske usædvanligt valgte Hr. Niels selv at flytte ind i klosteret for at leve en tilværelse som tiggermunk, hvilket naturligvis ikke var hverdagskost for adelen.

Klosteret blev bygget i perioden 1261-1275, og Klosterkirken kan derfor dateres til denne tid. Klosteret blev i de næste århundreder ombygget ad flere omgange og stod i 1500-tallet som et storslået firefløjet anlæg af røde munkesten, hvoraf kirken kun udgjorde den nordlige fløj. Klosteret spillede en stor rolle i det dengang katolske Danmark, og man ved, at flere konger jævnligt har benyttet kirken som mødested.

I 1500-tallet kom reformationen, hvor Danmark gik fra katolicisme til protestantisme. Ændringen, der i Danmark officielt var i 1536, skete dog ikke lige på én gang, og Martin Luthers tanker florerede i samfundet i årtier, hvilket gav anledning til religiøse uoverensstemmelser. I købstaden Horsens havde reformationen sejret allerede sidst i 1520’erne, og klosteret gik derfor en hård tid i møde med stor folkelig modstand. Munkene i klosteret blev fysisk angrebet, men holdt stand i nogle år, hvor nabokirken Vor Frelsers Kirke fungerede som protestantisk sognekirke. I 1532 blev munkene endegyldigt smidt på porten efter kongelig indblanding.

Fra reformationen til i dag

Størstedelen af klosteret blev revet ned efter reformationen, da man ikke ønskede en tydelig katolsk tilstedeværelse i byen. Andre dele brændte simpelthen væk under en større brand, som jævnede det meste af byen med jorden. Kirken blev dog renoveret på kronens regning og har siden fungeret som sognekirke sammen med (og på skift med) Frelserkirken. Navnet Klosterkirken fik dog lov til at bestå, på nær et enkelt århundrede, hvor kirken kaldtes Slotskirken, da den servicerede det dengang nærliggende Stjernholm Slot.

I 1800-tallet kom kirken i overskud, og blev degraderet til reservekirke og blev sågar brugt som krudtlager, midlertidigt hospital og ligkapel. Men sidst i 1800-tallet ønskede man atter at genskabe kirken som den så ud i sin storhedstid i 1500-tallet, hvilket resulterede i en større ombygning, hvor kirken fik sit nuværende udseende.

Om Klosterkirken

Den kirke, som man i dag møder, er en smuk og gotisk bygning. Kirkerummet er rigt udsmykket og meget stemningsfyldt. Altertavlen stammer helt tilbage fra 1500-tallet og havde tidligere til huse i Vor Frelser Kirke. Prædikestolen er fra omkring år 1600, og i kirkens kor står stadig to munkestole, som et par drenge fra byens latinskole i gamle dage, på ret afslørende vis, har skåret årstal og navne ind i.

Der er flere korstole med indgraverede våbenskjold fra velstående slægter. Op ad korgitteret står to herskabsstole. De er fra 1738 og bygget til Gerhard de Lichtenberg og hans hustru. Her kunne de sidde skjult for mængdens blikke. De Lichtenberg var en velstående købmand, som boede i palæet, som i dag hedder Jørgensens Hotel. Herskabsstole fandtes i mange kirker. Det var en god indtægtskilde, da kirken fik afgift af dem.

I kirken er der desuden flere mindetavler og gravkapeller. Velhavende folk kunne købe en del af kirken til gravkapel. Der kunne også købes kælder med, så der var plads til hele familien. Det er nogle ganske overdådige kapeller, som stadig kan ses i kirken, når du besøger den – herunder kapellet for de Lichtenberg.

Diverse lokale rigmænd har købt sig til uforglemmelighed i kirken gennem kapeller, mindetavler, dåbsindelukke og lignende. De har været med til at give kirken sit store, righoldige inventar, men har samtidig også været med til at finansiere kirkens drift.

Når du besøger kirken, vil du se stilarter fra alle perioder fra 1100-tallet og frem til i dag. På den måde er kirken et særdeles interessant stykke kunsthistorie.

Kirkegården udenfor er ikke blevet brugt i mere end 200 år, da den ganske enkelt blev for lille til byens voksende befolkning. På kirkegården kan du derfor se nogle særdeles gamle gravsten.

Rundt om kirken ligger nogle smalle, idylliske brostensbelagte gader, som er et besøg værd. Ikke mindst den lille gade Kirkegyden, som forbinder kirkegården med Åboulevarden i et smukt møde mellem fortid og nutid.

Vil du besøge Klosterkirken?

Klosterkirken er åben tirsdag-fredag klokken 9-14 fra september til maj. I sommerperioden er den åben mandag-fredag klokken 9-17. Du er velkommen til at kigge ind og beskue kirken og dens spændende inventar, men hav respekt for kirkens religiøse funktion. Kirken kan være i brug til gudstjenester og ceremonier.