Turen rundt om Hornbæk sø er 2 km lang. Der er forskellige fitness stationer opsat rundt omkring søen som man frit kan benytte.
Hornbæk Sø var i begyndelsen af det 19. århundrede omkring 21,7 hektar stor. I dag er den 11,8 hektar. Det dybeste sted i søen er 3,6 meter ved den nordlige bred, ca. én til halvanden meter ved den sydlige. Gennemsnitlig dybde i søen er 1,8 meter.
Hornbæk Sø var oprindelig ejet af kronen, men blev i 1790’erne solgt til privat ejendom. Søen blev i 1941 fredet og ejes i dag af Hornbæk vandværk.
I dag er fiskeretten lejet af Lystfiskerforeningen ”Gedden”, som overvåger og fornyer bestanden af fisk i søen. I søen lever gedde, aborre, sandart, brasen, ål og karpe.
Fisketegn kan købes på Hornbæk Bibliotek, Vestre Stejlebakke 2 A, 3100 Hornbæk.