Holstenshuus
I dag anvender vi ord som herregård, gods og slot lidt i flæng – nemlig til at karakterisere en markant, historisk bygning på landet. Men i middelalderen var en herregård en særlig juridisk defineret størrelse. Det var en herres gård. Det vil sige herremandens egen gård, hvorfra han drev sit jordbrug. Noget jord dyrkede han selv. Andet lejede han ud til fæstegårde, der lå under det samlede gods. Herregårde blev også kaldt hovedgårde (eller sædegårde, hvis adlen ellers selv boede på gården). Langt hovedparten af det dyrkede land i Danmark var i den tid ejet af adlen, kirken og kongen, som drev hovedgårdene, mens bønderne sad på fæstegårde og betalte for det med deres ansigts sved samt penge, naturalier og/eller arbejde.
