Skoven har i århundreder været en græsningsskov med løsgående kreaturer og tamsvin. I 1933 blev 80 % af området indhegnet, og siden da har krondyrenes græsning opretholdt de åbne sletter og skabt levesteder for mange arter af planter og dyr. Høstemark mose dækker 140 hektar og er den oprindelige højmose.
I 1999 begyndte kongeørnen at yngle i området og er stadig at finde. Desuden kan der opleves en mangfoldighed af unikke svampe og mosser, samt biller og sommerfugle. Der er i alt registreret mere en 6.000 plante- og dyrearter, så der er rig mulighed for at gå på opdagelse.
Oplev den spændende natur på helt tæt hold, når Lille Vildmosecentret i sommerhalvåret inviterer på guidede ture rundt i det unikke naturområde. På en guidet tur kan du bl.a. opleve og få viden om kronhjorte, vildsvin, elge, ørne og områdets rige flora.
Inden den guidede tur kan I nyde jeres frokost på Café Soldug – centrets egen café. I weekender, helligdage og skoleferier kan der købes kartoffelsalat med lune frikadeller, sandwich med kylling og bacon samt pølser og brød til at grille over bål. Det er altid muligt at købe drikkevarer.
Læs mere om Høstemark skov og mose og guidede ture i Lille Vildmose ved Aalborg kyst…