Hjardemål Klit Kirke

Kirker og klostre

Hjardemål Klit Kirke er tegnet af arkitekt Vilh. Ahlmann.  Kirkenb er bygget af røde mursten i romanske stilformer med tresidet afsluttet kor og skib med lille klokkespir over vestenden. Taget er tækket med skifer.

Indvendig har kirken bjælkelofter.

Altertavlen er en kopi efter Carl Blochs "Gethsemane". Døbefonten er af hugget granit.

Orglet er bygget af den lokale orgelbygger N. Chr. Christensen, Snedsted, der var selvlært. Orglet blev grundigt istandsat i 1975, og er i fin stand og er oven i købet er lidt af en attraktion, da det er det eneste af sin art, der stadig er i brug i en kirke.



RAF pilot begravet på kirkegården

Kirkegården rummer RAF Pilot Officer Murray Anderson Butlers grav. Piloten blev begravet den 27.08.1940.

M.A. Butler var navigatør på et fly, der var på togt den 8. juni 1940. Det skulle følge den tyske krydser »Scharenhorst«.

Det kom til et slag mellem det britiske hangarskib »Glorious« og destroyerne »Ardent« og »Acasta«. De tre britiske skibe sank, og flyet blev skudt ned. Den fire mands besætning på flyet omkom. To blev aldrig fundet, men det fjerde besætningsmedlem drev i land i Norge og ligger begravet i Haugesund.

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Thy
info@visitnordvestkysten.dk
Sidst opdateret d. 09/10/2023 13:22

I nærheden