Det er Danmarks eneste hestetrukne sporvogn, som de fandtes i de danske byer omkring år 1900. Sporvognen er en kopi af "Hønen", som står på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Julesporvognen bliver kørt af nissefar, og hestene har bjælder på.
Stald Ramsdal tilbyder turkørsel i hestevogn hele sommeren – enten på de faste kørselsdage eller som en specialbestilling. Der er plads til op til 25 personer, og der er flere vogne - både med og uden overdækning at vælge imellem.
I den hyggelige juletid er der også mulighed for at køre en tur med julesporvognen.