Hestehave Skov

Naturområder

Et net af stier fører dig rundt i Hestehave Skov. Her er store kystskrænter med troldekrogede bøgetræer, der falder ned mod Kalø Vig. Disse skrænter blev skabt, da landet hævede sig i stenalderen - lettere uden istidens tyngende gletchere.

Hestehaveskoven hørte tidligere under Kalø Gods. Derom vidner bl.a. Thyrahytten, der er en jagt- og badehytte fra år 1905 opkaldt efter baronesse Thyra von Jenisch.

Mod vest leder en gulplet-rute til et fugletårn, hvorfra du kan iagttage Følle Bunds mange eng- og vadefugle. Midt i skoven står langdyssen StoreStenhøj fra ældre bondestenalder (4000-2800 f.Kr.).

"Nationalpark Mols Bjerge"

Se webkort over toiletter, borde og bænke, fri overnatning mm.

Indhold er leveret af VisitAarhus
info@visitaarhus.com
Sidst opdateret d. 06/03/2024 09:51

I nærheden