Sidst i 1800-tallet var Helligåndshuset så faldefærdigt, at man overvejede at rive det ned. Heldigvis blev det i stedet restaureret og har siden været både folkebibliotek og turistkontor. I dag er det en udstillings- og mødebygning.
Latinskolen i det gamle Helligåndshus dannede fælles ramme for to af Randers’ største forfattere – Steen Steensen Blicher og Henrik Pontoppidan. Steen Steensen Blicher var i en periode lærer på skolen omkring 1810, inden han for alvor begyndte at skrive de digte og noveller, der gjorde ham berømt i hele landet.
40 år senere var Henrik Pontoppidan elev på skolen og brugte sine oplevelser som barn og ung i Randers som inspiration til sin bog Lykke-Per. I 1917 vandt Henrik Pontoppidan som den første dansker Nobelprisen i litteratur for bl.a. Lykke-Per.
I dag står der buster af både Blicher og Pontoppidan foran Helligåndshuset for at minde om deres værker – og tilknytning til Randers.
Læs mere om Helligåndshuset - en del af Stjerneruten her.