Hejsager Strand ligger ud til Sandvig ned for sommerhusområdet Hejsager Strand. Vest for stranden ligger sommerhusområdet Kelstrup Strand. Bag stranden findes Hejsager Skov mod nordvest og Halk mod øst. Stranden indbyder til en god gåtur i det skønne naturområde.
Her er gode toiletfaciliteter, og I kan nemt få en hel dag til at gå med solbadning på stranden, en dukkert i havet og måske noget aftensmad fra Hejsager Strand Grill tæt på stranden.
Stranden udgøres af fint sand med få små og mellemstore sten spredt over stranden. Langs en sti, der føres ned på tværs af stranden, ligger store sten nedgravet i sandet. Havbunden udgøres af fint sand med en del småsten spredt over bunden. Stranden er 800 meter lang og 15-20 meter bred.