Hegnsholt - Økologisk landbrug og gårdbutik

Lokale smagsoplevelser

Besøg en økologisk gård og gårdbutik

På Hegnsholt dyrker de grøntsager og holder landbrugsdyr. I sommerhalvåret kan du nyde udsigten til dyrene, mens du går en tur om deres folde. Du kan endda gå en dejlig tur ned til den nærliggende å, og nyde det skønne landskab undervejs.

I sensommeren kan du plukke-selv hindbær, og hele året rundt er gårdbutikken åben. Her kan du også få kaffe, varm kakao, saft, hjemmebagt surdejsbrød og kager.

Hegnsholt er en Registreret Socialøkonomisk virksomhed. Deres overordnede mål er at skabe liv og arbejdspladser på landet, og at bidrage til en mere grøn og lokal omstilling af vores landbrugsproduktion. Derfor tilbyder de fortrinsvist arbejde til mennesker med særlige behov.

Indhold er leveret af VisitFjordlandet
mail@visitfjordlandet.dk
Sidst opdateret d. 01/07/2024 07:51

I nærheden