Havkajaktur ved Båring Vig

Sightseeing og guidede ture

Kajakturen går mod Røjle Klint i skønne Båring Vig. Vil I prøve at se marsvin eller sæler, så har I gode chancer for det på turen.

Turen er både for øvede og begyndere. I bliver instrueret i de mest basale roteknikker samt sikkerhed til havs, så I behøver ingen forudgående erfaringer med at ro. Det er en forudsætning, at I kan svømme mindst 200 meter.

Hvornår

Tirsdag 25. juli kl. 10-14.

Mødested: P-pladsen for enden af Rigelvej ved Vejlby Fed Camping

Pris: DKK 400,- per voksen, DKK 250,- per barn til og med 12 år i følge med voksen

Praktiske oplysninger

Forudsætning for deltagelse i turen er, at du kan svømme min. 200 meter.

Turen ledes af Nikolaj fra Strandlykken. Han er uddannet instruktør og er klar til at hjælpe jer alle til at få en god tur!

Vi medbringer: Kajakker, pagajer, svømmeveste og godt humør.

Du medbringer: Praktisk tøj, der godt må blive vådt, og masser af godt humør.

 Der er toilet til rådighed ved mødestedet.

Har du været på denne tur, kan du få 25% rabat på leje af udstyr hos Strandlykken i indeværende sæson.

Indhold er leveret af VisitNordfyn
info@visitnordfyn.dk
Sidst opdateret d. 21/06/2023 14:22

I nærheden