Harteværket - Oplevelsescenter i naturen ved Kolding

Museer

Harteværket er Danmarks første større vandkraftværk og er bygget i 1918-1920. Værket blev bygget for at dække det voksende behov for energi til belysning og industri omkring 1. Verdenskrig.

Harteværket er i dag et moderne oplevelsescenter, for både voksne og børn. Her er der mulighed for at gå på opdagelse i vand, energi og bevægelse og opdage de kræfter der er på spil når man blander disse ting.
Harteværket ligger meget tæt på Kolding i Kolding Ådal og anses for at være en af Koldings naturperler. Udover at forske i vand og energi indbyder naturen til gå og cykel ture i nærområdet.

Kraftværket er stadig i brug og producerer strøm til Kolding, man kan komme helt ind i turbine hallen og se hvordan vandet laver strøm.
Her er noget for både store og små - en interaktiv sandkasse, en vandlegeplads hvor man selv er med til at få vandet til at løbe de rigtige steder hen og man kan udfordre fysikkens love i vandmaskiner.

Her er mulighed for at spise sin madpakke i madpakkehuset.

Du har mulighed for at booke en Rundvisning året rundt, også udenfor vores åbningstid.

Åbningstider: Åbningstider Harteværket i Kolding

Kano

Hos Harteværket har du også mulighed for at leje en kano eller kajak og sejle ned af Kolding å og nyde naturen. Man skal sejle ind til bymidten og kombinerer en tur med kano med en dejlig frokost i midtbyen.

Læs også om Harteværket i Kolding her.

Indhold er leveret af Destination Trekantområdet
info@tdto.dk
Sidst opdateret d. 09/09/2024 18:00

I nærheden