Handbjerg Marina - Natur

Naturområder

Handbjerg Marina har en af Limfjordens bedste badestrande med sandbund. Stranden er meget børnevenlig, og ved ebbe kan man gå meget langt ud, uden at få våde bukser. 

Ved Handbjerg Marina er der gode muligheder for at surfe, og der er gode bad- og toiletfaciliteter på marinaen. Marinaen råder over en grejbank, hvor man du kan leje voksencykler, kajakker, SUP mm.

Prøv Handbjerg Marinas sansesti, hvor man på bare fødder kan mærke de forskellige underlag af naturmaterialer som sand, sten og skaller.

Nyd aftensmaden på Restaurant Pavillonen. Desserten og kaffen kan købes på Café Isbåden
 
Ved Handbjerg Marina i retning mod Vinderup ligger Handbjerg Strandenge langs fjorden. Her kan man gå en tur og opleve et smukt fredet fugleområde med masser af liv, og nyde freden i et lille stykke uberørt område af Vestjylland. Hunde skal føres i snor.

På Marinaen kan du finde en touchskærm med turistattraktioner, overnatningsmuligheder, kort med mere over Holstebro Kommune.

I det nærliggende Vinderup er der masser af gode indkøbsmuligheder. Se stemningsbilleder fra Handbjerg Marina.

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Holstebro
info@visitnordvestkysten.dk
Sidst opdateret d. 19/01/2022 09:02

I nærheden