Den hyggelige Handbjerg Marina ligger i Venø bugt i det smukke Limfjordsland mellem Vinderup og Struer,.
Handbjerg Marina har en af Limfjordens bedste badestrande med sandbund. Stranden er meget børnevenlig, og ved ebbe kan du gå meget langt ud, uden at få våde bukser. Ved Handbjerg Marina er der god mulighed for at wind- og kitesurfe, og der er gode bad- og toiletfaciliteter.
Prøv marinaens sansesti, hvor du på bare fødder kan mærke de forskellige underlag af naturmaterialer som sand, sten og skaller. Marinaen råder over en grejbank, hvor man du kan leje voksencykler, kajakker, SUP med mere.
Nyhed! Nu udlejer vi også vandcykler, så du kan "cykle" på Limfjorden!
På Restaurant Pavillonen kan du sætte tænderne i en lækker fiskebuffet og slutte af med is og kaffe på Café Isbåden, mens du nyder udsigten over fjorden.
I retning mod Vinderup ligger Handbjerg Strandenge langs fjorden. Her kan du gå en tur og opleve et smukt fredet fugleområde med masser af liv, og nyde freden i et lille stykke uberørt område af Vestjylland. Hunde i snor er velkomne på Handbjerg Marina.
I Vinderup er der masser af gode indkøbsmuligheder. Se en stemningsvideo fra Handbjerg.