Hyggelig biografoplevelse for hele familen med kvalitet i højsædet.
Et filmbesøg i Haarby Bio er noget helt særligt. Her træder du ind i en varm og hyggelig stemning, som kun en lille, lokal biograf kan skabe – hvor nærvær og kvalitet går hånd i hånd.
Tidens mest populære film vises løbende, så både børn, unge og voksne kan finde en oplevelse, der passer til dem. Her handler det ikke bare om at se en film, men om at mærke stemningen, fællesskabet og glæden ved den ægte biografoplevelse.
Drømmer du om at opleve opera og ballet fra Europas største scener uden at skulle rejse langt? Hos Haarby Bio kan du komme helt tæt på magien fra de ikoniske operahuse og koncertsale rundt om i Europa.
Haarby Bio blev bygget i 1922 af Hans Bøgner med 150 pladser. Under stumfilmene blev der spillet harmonika bag scenetæppet, og fru Bøgner sørgede for ro og orden i salen.
Biografen brændte i 1947, men blev genopbygget med foyer og 1. sal. I 1960’erne blev Cinemascope indført, og biografen fik nye ejere. Efter endnu en brand i 1981 blev salen genopført, og i 1986 fik den 114 nye stole.
I 1997 var biografen tæt på konkurs, men blev reddet af frivillige kræfter, som siden har drevet den. I slutningen af 1990’erne blev lydanlæg og udstyr moderniseret.
Digitaliseringen i 2011 blev en ny start: Med fondsstøtte genåbnede Haarby Bio i 2012 som digital biograf. I 2013 blev salen totalrenoveret med 75 komfortable sæder, skrånende gulv og ny foyer.
I 2022 kunne Haarby fejre 100 år med egen biograf.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.