På Tåsinge står fem store gamle egetræer.
Det ældste er fra 1500-tallet og Ambrosiusegen er fra ca. 1600. Men der står også en rigtig gammel eg på Stæreodden i Troense og en lige ved siden af Sixten Sparre og Elvira Madigans grav på Landet Kirkegård.
Guide på turen er Jeanette, der i øvrigt bor næsten under Ambrosiusegens grene i et af Valdemars Slots huse.
Jeanette er i øvrigt ekspert i Valdemars Slots historie og kan også fortælle historien om "den onde baron" - Oberst, Kammerherre Niels Juel, der tvang Tåsinges fæstebønder til at dyrke frugt.
Og endelig kan hun tage jer med ind af en ukendt sti og vise jer et helt fantastisk Vancouver-fyrretræ.
Er du interesseret i at booke denne guidet cykeltur kan du kontakte Karen Elberg på tlf.: 61 60 11 03 eller på mail: karenelberg@gmail.com