Gravhøjene ved Skærup

Fortidsminder og ruiner

Ved anlæggelsen af en ny motorvejsdel fra Lillebæltsbroen til E45, stødte man i 1992 på en stor overpløjet gravhøj ved landsbyen Tårup. Højen viste sig at bestå af en 3.400 år gammel bronzealderhøj, bygget ovenpå en gammel stenalderhøj - Gravhøjene ved Skærup.

Af trafikale hensyn måtte man flytte højen og den fik sin blivende plads ved Skærup Rasteplads Øst. Ved genopførelsen blev højen delt i de to dele, således at højene kan beses hver for sig.

Du kan læse mere om fortidsminderne på den plancheudstilling, der er opstillet ved gravhøjene. 

Indhold er leveret af Destination Trekantområdet – VisitVejle
visitvejle@vejle.dk
Sidst opdateret d. 02/03/2022 12:47

I nærheden